Hudslibning og kemisk peeling

En ansigtsløftning sigter mod at stramme slap hud i den nedre del af ansigtet, langs kæberanden og måske også på halsen. Herved opnås et friskere og mere ungdommeligt udseende. Ansigtsløftninger findes i flere variationer. De større udføres i fuld bedøvelse med efterfølgende indlæggelse. De mindre kan foretages i lokalbedøvelse med tilskud af beroligende og søvngivende medicin.

 

Patientinformation og priser
Formål:
At udglatte rynker eller mindske ar efter acne.

Generelt:
Formålet med behandlingen er mekanisk at reducere ujævnheder, ar, fordybninger og rynker i huden i ansigtet. Hertil kan benyttes en roterende slibesten/børste eller en ætsende kemisk væske. Princippet er i begge tilfælde, at de øverste lag af overhuden, læderhuden, fjernes med dannelse af en ”hudafskrabning” til følge. Dette stimulerer under helingen til nydannelse af hud med en strammere og glattere overflade.

Operationen:
Mindre behandlinger udføres i lokalbedøvelse, større behandling som f. eks. hele ansigtet kræver fuld bedøvelse. Lige efter behandlingen med en slibning (dermabrasio) er de behandlede områder åbne sår som ved en kraftig hudafskrabning. Peeling foretages med Tri-clor-eddikesyre (TCA). Ved en peeling med TCA er de behandlede områder tørre og dækket af en tynd ”film”. Det tager 5-10 dage før såret er helet, afhængig af behandlingens dybde. Behandlingen kan aktivere herpesudbrud og forebyggende behandling mod herpes anvendes derfor.

Forløb:
1.
Ophelingen.  For at lindre svie, smerte og ubehag lige efter behandlingen dækkes huden med creme eller beskyttende film og kolde omslag. I de følgende dage vil det behandlede område hæve op. Efter en dermabrasio dannes en klar gul væske og efterhånden skorper, der falder af efter 7-10 dage. Efter peeling er området tørt. Der kommer efterhånden en skorpe, der falder af når såret under den er helet.
2. Efter ophelingen: Da huden er tyndere i det behandlede område, vil den være rød. Efter 2-3 uger kan rødmen dækkes med make-up. Rødmen aftager efterhånden, og huden vil efter ca. 3 måneder igen have sin normale farve. Effektiv solbeskyttelse med høj solfaktor skal anvendes til huden er normal igen.

Bivirkninger:
Mørke skjolder kan forekomme, men kan behandles og aftager ofte i løbet af 2-6 måneder. Reaktionen forværres ved udsættelse for sollys. Tilstanden ses ofte hos visse etniske grupper. Acne og millier kan blusse op efter behandlingen, men kan behandles med antibiotika.

Komplikationer:
Infektion med bakterier eller herpesvirus ses sjældent, men kan efterlade ar. Har behandlingen været for dyb eller har der været betændelse under ophelingen kan der dannes røde ar som senere bevirker at huden der blive lysere end omgivelserne på grund af mangel på pigment. Det kan ikke behandles, men risikoen for dette er minimal ved omhyggelig behandling.

Forventet resultat: Færre eller mindre tydelige rynker eller ar i de behandlede områder i ansigtet.  Effekten varer fra få til mange år.

 

Operation: Pris: Indlagt:
Kemisk peeling af rynker kr. 6.000 – 20.000

Copyright © 2011 . All rights reserved.